Bestil flybilletter til Budapest, hvis du er på udkig efter en fantastisk byferie, som ikke ruinerer dig. Budapest har skønhed, historie og kultur på højde med alle Europas mest imponerende byer, og så kan du endda få det til en rimelig pris! Der er en række absolutte musts for enhver, som tager til Budapest: Du bør helt sikker slappe af i nogle af de varme bade, tage en bådtur ned ad den smukke Donau, spise en masse gullasch, nyde en drink på den bemærkelsesværdige New York-café og gå en tur i Buda-bjergene. Bestil billige flybilletter til Budapest med Ryanair.
Befolkning
1,7 millioner
Valuta
Ungarsk Forint = HUF
Vejrudsigt
+0 ...7°C
Széchenyi-badet

Budapest er kendt for sine bade, hvis varme vand strømmer op fra hundredvis af kilder. Széchenyi er Budapests mest kendte udendørsbad. Dette smukke badeanlæg i nybarokstil er åbent hele året. Skakspillerne, som du har set på billeder fra Budapest, holder til her.

Adresse: Állatkerti körút. 11Telefon: +36 1 363 32 10
Den Store Synagoge / Nagy Zsinagóga

De jødiske kvarterer på Pestsiden er blandt de største i Europa, til trods for at antallet af jøder blev reduceret kraftigt under 2. verdenskrig. Her ligger den Store Synagoge, verdens største foruden New York. Der er et jødisk museum knyttet til synagogen.

Adresse: Dohány u. 2-8
Slotshøjen

Slottet på Budahøjen rummer flere af Budapests mest populære museer, f.eks. Ludwig Museet med moderne kunst, Nationalgalleriet samt Budapests slotsmuseum. Her går du blandt trange gyder og store kirker. Slotshøjen (Várhegy), som er omgivet af en mur, er en af UNESCO’s verdensarve.

Ungarske Statsopera

Budapest er, sammen med Wien, operaens internationale hovedstad. Den smukke statsopera fra 1884 er et besøg værd, selv for dem som ikke interesserer sig for operamusik. Den som holder af opera, skal være ude i god tid. Det er en fest at gå i operaen i Budapest.

Adresse: Andrássy út 22Telefon: +36 1 331 25 50Websted: http://www.opera.hu
Budabjergene

En klar dag bør du tage sporvognen eller bussen til Budabjergene, via tandhjulsbanen. Her er der fred og ro langt ovenover byen, med en storslået udsigt fra János-hegy. Sørg samtidig for at besøge nogle af grotterne, som er åbne for offentligheden. I Pálvölgy-grotten kan du blandt andet se de enestående drypstensfigurer ”Elefanten” og ”Krokodillen”. Luften i grotten siges i øvrigt at hjælpe mod luftvejsinfektioner.

Szoborparken (statueparken)

Her finder du en af Budapests mest bemærkelsesværdige attraktioner. Da proletardiktaturets enorme monumenter og statuer ikke længere var politisk korrekte – efter 1989-90 – blev de flyttet fra de iøjefaldende steder i centrum til en forstad i Buda. Her – i denne “kommunistiske temapark” – står blandt andet den gigantiske Leninstatue og kubistiske statuer af Marx og Engels. Det tager cirka 45 minutter med bus fra centrum.

Adresse: Distrikt XXIII på hjørnet af Balatoni út og Szabadkai út.
Førhen var den ungarske mad gedigen, men tung. Nu kommer indflydelsen fra hele verden, samtidig med at man værner om traditionen. Det nye ungarske køkken er i europæisk topklasse. Det er desuden billigt. De fleste og bedste restauranter ligger på Pestsiden.
Café Kör

Café Kör ligger på en afsides adresse i Pest centrum. Restauranten giver et simpelt indtryk, men skinnet bedrager. Café Körs veltilberedte mad og perfekte service gør restauranten til en favorit blandt ambassadefolk og udenrigskorrespondenter.

Adresse: Sas u. 17Telefon: +36 1 311 00 53
Menza

Man går nok mere på Menza for at møde folk end på grund af maden, som er ret konventionel. Restauranten ligger på Liszt Ferenc tér, som er Budapests bedste bargade, elegante steder side om side med hinanden. Menzas storblomstrede tapeter og stoflamper skaber en skøn atmosfære.

Adresse: Liszt Ferenc tér 2Telefon: +36 1 413 14 82
Mokka

Mokka ligger i centrum på Pestsiden. Der er vestafrikanske vægmalerier og marokkanske ansigtsmasker i det stilrene lokale. Eksotisk mad – uden at Mokka for den sags skyld bliver en etno-restaurant.

Adresse: Sas u. 4Telefon: +36 1 328 00 81
Tom-George Restaurant & Bar

Tom-George i finanskvarteret har abonneret på titlen som Budapests mest trendy restaurant i de senere år. Her sammensættes blandt andet ungarske, thailandske og franske specialiteter til spændende kombinationer. Interiøret er også en sjov sammenblanding af det bedste fra flere forskellige lande.

Adresse: Október 6 u. 8Telefon: +36 1 266 35 25
Baraka

Svær at finde, men helt sikkert besværet værd. Noget så usædvanligt som en gourmetrestaurant med personlig atmosfære, i en baggade på Pestsiden. Kokken Viktor Segal blander fransk og asiatisk uden at glemme de ungarske rødder.

Adresse: Magyar u. 12-14Telefon: +36 1 483 13 55
Fakanál

Den, som vil prøvesmage traditionel ungarsk husmandskost, bør gå til Fakanál, en etage op i den gamle torvehal. Der kan man prøve flere forskellige buffet-retter, til tonerne af sigøjnermusik.

Adresse: Vámház körút 1-3Telefon: +36 1 32 91 45
Arcade

Arcade er en af de bedste restauranter på Budasiden, med samme grundlægger som Café Kör. Her har ejerne dog valgt en mere luksuriøs stil, både med henblik på menuer og interiør, og der serveres moderne ungarsk mad med fransk og italiensk indflydelse.

Adresse: Kiss János Alt. u. 38Telefon: +36 1 225 19 69
Gerbeaud

Gerbeaud kunne godt være med under rubrikken seværdigheder. Her kom aristokratiet under Dobbeltmonarkiet. De store sale ser stort set lige sådan ud i dag.

Adresse: Vörösmarty tér 7Telefon: +36 1 429 90 00
Ruszwurm

På Slotshøjen ligger Ruszvurm, Buda-sidens sidestykke til Gerbaud. Interiøret ånder af ”Fin de siècle”, med røde velourgardiner og marmorborde.

Adresse: Szentháromság u. 7Telefon: +36 1 375 52 84
Jaffa Kávéház

Dette århundredes cafékultur findes naturligvis også i Budapest. Blandt andet på den populære Raday-gade. Jaffa Kávéház har et pænt interiør med småting og tapeter fra 60’ernes Ungarn.

Adresse: Raday u. 39Telefon: +36 1 219 52 85
Bar & Café Minyon

The bar Minyon in Budapest is located in one of the upcoming areas of Budapest downtown, Király utca. During the day Bar Minyon is more or less a cafe with small snacks, fresh coffee and cakes and in the afternoon and evening they serve dinner.

Adresse: Király u. 8.Websted: http://www.minyonbar.hu
California Coffee Company

If you are on your way through the city and want to grab a fast coffee these places are perfect and fast. They offer free Wifi, next to the coffee they serve different sandwiches, cakes and some more stuff to eat as well as tea but also cold drinks of course.

Adresse: Teréz Körút 38Websted: http://www.californiacoffeeco.net
I Budapest var der også et rigt forlystelsesliv inden Berlin-murens fald. I dagens Budapest kan man derfor finde alle former for udeliv; fra tilrøgede ølhaller til bohemeagtige kunstnerklubber og dyre champagnebarer. Man kan altså vælge og vrage!
Leroy

Liszt Ferenc tér er en af Budapests bedste bargader, med omkring 20 forskellige steder side om side. Leroy – som findes flere steder i Budapest – har et rigtigt sjovt interiør, f.eks. ”krystalkronerne”, som er lavet af PET-flasker.

Adresse: Liszt Ferenc tér 10Telefon: +36 1 411 09 15
Gundel

Gundel er Budapests bedst kendte restaurant internationalt, som ifølge mange ikke lever op til sit ry. Det gør den lille champagnebar i Art Noveau-stil inde i spiseafdelingen derimod.

Adresse: Állatkerti u. 2Telefon: +36 1 468 40 40
Spoon

Spoon er et godt alternativ for den, som vil nyde en longdrink med udsigt over Donau. Det er et stort fartøj, som er fortøjet ved Pest-kajen, med et par populære cocktailbarer og sushirestauranter.

Adresse: Vigadó tér 3Telefon: +36 1 411 09 33
A38

A38 er et flydende forlystelsespalads. Da fartøjet rummer flere barer og dansegulve, er her noget for enhver. Trendy.

Adresse: ved Petöfi Híd (Petöfi-broen) på Buda-siden.Telefon: +36 1 464 39 40
Budapest er kendt for sine prisbillige antikviteter, som man eksempelvis kan finde i kvarteret Falk Miksa utca. En af de populæreste souvenirer fra Ungarn er det håndlavede Herend-porcelæn, som fremstilles siden 1828. De smukke, håndmalede vaser, fade og servicer har vundet mange guldmedaljer på forskellige verdensudstillinger. Fabrikantens egen butik ligger på József Nádor-torvet.Vörösmartytorvet ligger rundt om hjørnet, og der kan du enten slappe af med en kop kaffe og en flødekage på byens mest berømte konditori, Café Gerbeaud, eller fortsætte i samme fart til Luxus – varehuset med de internationale modehuses mest kendte butikker.Gågaden Váciutca mellem Vörösmartytorvet og torvehallen er Budapests store pulsåre og shoppingområde. Her er de internationale modehuses egne butikker, souvenirbutikker, vinforretninger og flere gallerier. Gå ikke glip af de små tværgader med de søde butikker og førsteklasses vinforretninger.Mange budapestborgere mener, at priserne er for høje i dette område og handler i stedet i Pests store galleri Westend eller i butikkerne langs med den Store Ringvej, som boulevarden omkring den indre by hedder.De nye unge butikker ligger spredt omkring i centrum på Pestsiden, hvor Királygaden er ved at blive forvandlet til et rigtigt godt designstrøg.Gå ikke glip af Nagycsarnok på Vámház-gaden, Budapests store torvehal fra 1896, som tilbyder alt hvad Ungarn kan mobilisere med hensyn til mad. Her kan man købe ungarske specialiteter som for eksempel den verdensberømte tokajer Tokaji Aszú. “Kongernes vin, vinenskonge” får sin specielle smag fra de søde, overmodne, skrumpne druer. En dessertvin som passer perfekt til kager og desserter. En etage op sælger man ungarske kvalitetssouvenirer, f.eks. stoffer og tøj.
Drevet af:
Lufthavn

Budapests lufthavn Liszt Ferenc International Airport ligger 16 kilometer syd for byen. Lufthavnens minibusservice er fleksibel, med fast pris til hoteller i byen. Det er billigst at tage bus no. 200 E fra lufthavnen til undergrundsstationen Köbánya-Kispest, hvilket tager ca. 20 minutter. En taxi koster 5.000 – 8.000 forint.

Websted: http://www.bud.hu

Flybilletter til andre populære destinationer

Når du benytter dette websted, indvilger du i vores brug af cookier i overensstemmelse med vores Politik om cookier
Der gik noget galt
Opdater siden, eller forsøg igen senere