Alle siger, Edinburgh har to sider, og vi tror, du vil elske dem begge. Bestil flybilletter til Edinburgh, og lær dem begge at kende – den side af Edinburgh, der har givet årsag til kaldenavnet "Nordens Athen", og som er fuld af finkultur og enestående arkitektur, og den side af Edinburgh, der har givet årsag til kaldenavnet "Den gamle røgfyldte", og som er sjov og nede på jorden og fuld af pubber, diskoteker og verdensberømte festivaler! Byen kan være, lige hvad du vil have, så bestil flybilletter til Edinburgh med Ryanair, og find ud af, hvad den er for dig.
Befolkning
Omkring 440.000
Valuta
Pound Sterling, £1 = 100 pence
Vejrudsigt
+11 ... 17°C
Edinburgh Castle

Her opbevares kronjuvelerne og the Stone of Destiny – de skotske kongers kroningssten, som endelig, i 1996, blev tilbagegivet til slottet. Edinburgh Castle har hvert år en million besøgende. Selv om slottets historiske rolle udgør den stærkeste tiltrækning, så er der også en spektakulær bonuseffekt – udsigten over Edinburgh.

Adresse: Castle HillTelefon: + 44 (0)131 225 98 46Websted: www.historic-scotland.gov.uk
Camera Obscura

Princippet med camera obscura har været kendt i mere end 900 år, men fascinerer stadig både gamle og unge. Kravl ind i det mørke rum og spionér folk på gaden udenfor!

Adresse: Castle Hill/The Royal MileTelefon: + 44 (0)131 226 37 09Websted: www.camera-obscura.co.uk
The Scotch Whisky Heritage Center

Hvis man ikke har tid til at køre rundt til alle Skotlands destillerier, så er centret det perfekte alternativ. Her kan man indsuge alle hemmeligheder om den skotske whisky, både bogstaveligt og billedligt.

Adresse: 354 Castle Hill/The Royal MileTelefon: + 44 (0)131 220 04 41Websted: www.whisky-heritage.co.uk
Historiske Vandringer / Spøgelsesvandringer

Under ledelse af en bleg guide i sort kappe får du alt at vide om pest, ligplyndring, krig, oprør og andet djævelskab op gennem århundrederne. Det lyder måske nedslående, men vandringerne er populære og bekræfter det modsatte. Mercat Tours

Adresse: Mercat House, Niddry Street SouthTelefon: + 44 (0)131 557 64 64Websted: www.mercattours.com
Rosslyn Chapel

Rosslyn Chapel er baggrund for klimakset i Dan Browns succesbog da Vinci-koden, og rummer også i virkeligheden mange spændende mysterier.

Adresse: 10 kilometer syd for Edinburgh, Rosslyn Chapel, RosslinTelefon: + 44 (0)131 440 21 59Websted: www.rosslyn-chapel.com
Skotlands mest kendte specialitet er den kogte indvoldsret Haggis, som er tilberedt af et fårs luftrør, lunger, hjerte og lever. Retten koges og hakkes, og sys derefter ind i fårets mavesæk. Tilbehøret består af kartoffelmos, mosede kålrabi (roer) og et skvæt whisky. Men tag det roligt, Edinburgh er en kosmopolitisk madby. Her fås retter fra alle verdenshjørner i alle prisklasser.
Reform Restaurant

Køkkenchef Paul Mattison skaber hver måned en ny spændende menu, baseret på skotske råvarer med et internationalt twist. Restaurantens specialitet er fersk atlanterhavslaks, tillavet på traditionel skotsk højlandsvis.

Adresse: 267 Canongate, Royal MileTelefon: + 44 (0)131 558 9992Websted: www.reformrestaurant.com
The Hub

En perfekt frokostrestaurant med hyggeligt og afslappet miljø i en ombygget kirke. Tilbyder alt fra enkel suppe og sandwich til 3-rettersmenuer med tilhørende årgangsvine.

Adresse: CastlehillTelefon: + 44 (0)131 473 2067Websted: www.thehub-edinburgh.com
Centotre

En institution som har bevaret stilen i mere end 30 år med et smagfuldt italiensk køkken. Dejlige pastaretter med opfindsomme saucer, lækre pizzaer og frisk fisk i kombination med herlig italiensk vin. Dessertmenuen frister med hjemmelavet tiramisu og en speciel ismenu.

Adresse: 103 George StreetTelefon: + 44 (0)131 225 1550Websted: www.centotre.com
Pancho Villas

Mexikansk restaurant, som er populær blandt såvel turister som fastboende og skotske parlamentsmedlemmer. Praler med hjemmelavet chili, guacamole og specialmargaritas.

Adresse: 240 Cannongate, Royal MileTelefon: + 44 (0)131 557 44 16,Websted: www.panchovillas.co.uk
Britannia Spice

Prisbelønnet restaurant med den allerbedste mad fra Bangladesh, det nordlige Indien, Thailand og Nepal.

Adresse: 150 Commercial StreetTelefon: +44 131 555 2255Websted: www.britanniaspice.co.uk
Number One

Udmærkelserne har regnet ned over gourmetrestauranten Number One lige siden man slog dørene op i begyndelsen af 2004. Bl.a. er køkkenchef Jeff Bland og hans team blevet belønnet med en stjerne i Guide Michelin. Dyrt.

Adresse: Balmoral Hotel, 1 Princes StreetTelefon: + 44 (0)131 557 6727Websted: www.thebalmoralhotel.com
Mussel Inn

Specialicerer sig på østers, skaldyr og frisk fisk fra skotske fjorde.

Adresse: 61-61 Rose StreetTelefon: +44 131 225 5979Websted: www.mussel-inn.com
Det kan godt lønne sig at besøge caféerne i Edinburgh. Det var nemlig her JK Rowling sad, da hun udviklede historien om den forældrerløse Harry Potter. I dag er hun en af Storbritanniens rigeste kvinder.
Ndebele African Café

Her kan man nyde smørrebrød, små retter, drinks og kunst. Caféen har nemlig sit eget galleri.

Adresse: 57 Home StreetTelefon: +44 131 221 1141Websted: www.ndebele.co.uk
Elephant House

Ud over sin samling på 600 elefanter i alle former og størrelser serveres kaffe og te fra alle verdenshjørner. Menuen består af småretter som nachos, bagte kartofler, bagel og hjemmelavede supper.

Adresse: 21 George IV BridgeTelefon: + 44 (0)131 220 5355Websted: www.elephant-house.co.uk
The Globe

Denne sandwichbar er en institution i Edinburgh. Specialiteten er baguetter med spændende fyld.

Adresse: 42 Broughton StreetTelefon: + 44 (0)131 558 3837
I Edinburgh findes masser af traditionelle pubber med rigtig ale, mange slags øl og et gigantisk udvalg af whisky. Alt andet end skotsk single malt er naturligvis bandlyst. Men der findes også steder med levende musik, samt barer og klubber med paraplydrinks og discodunk.
Espionage

I hjertet af den gamle by ligger et af Skotlands mest populære steder, Espionage. Her er fire barer og en natklub i fem etager. Tema-aftener. Fri entré.

Adresse: 9 Victoria StreetTelefon: + 44 (0)131 477 7007Websted: www.espionage007.co.uk
Frankenstein Pub

Hvad kan være mere passende efter en spøgelsesvandring end at gå på Frankensteins egen pub og drikke en Hellraiser, The Bride of Frankenstein eller It’s Alive i et uhyggeligt miljø! Skøn menu med alt fra haggis til monsterpaté.

Adresse: 26 George IV BridgeTelefon: + 44 (0)131 622 1818Websted: www.frankenstein-pub.co.uk
The Bongo Club

Kultklub med levende musik. Institution i Edinburghs musikliv som satser meget på at promovere nye talenter.

Adresse: 37 Holyrood RoadTelefon: + 44 (0)131 558 7604Websted: www.thebongoclub.co.uk
The Stand

Stand-up comedy-klub med såvel lokale som internationale talenter.

Adresse: 5 York PlaceTelefon: + 44 (0)131 558 7272Websted: www.thestand.co.uk
Halfway House

På en af Skotlands mindste pubber kan man ud over øl og vin også få traditionel hjemmelavet mad.

Adresse: Fleshmarket CloseTelefon: + 44 (0)131 225 7101
The Malt Shovel

Klassisk pub hvor man også kan nyde levende jazzmusik.

Adresse: 11-15 Cockburn StreetTelefon: + 44 (0)131 225 6843
Three Sisters

Pub med klub i overetagen. Hyggelig udeservering i sommertiden.

Adresse: 139 CowgateTelefon: + 44 (0)131 622 6801
Edinburgh er et paradis for lystne shoppere. Da bymidten er så kompakt, kan du desuden være sikker på, at du ikke farer vild!Den, som leder efter souvenirs og traditionelt skotske ting, finder alt dette i Old Town. Langs hele Royal Mile er der en overflod af butikker, som tilbyder skotske specialiteter som cashmeretrøjer og trøjer af lammeuld, kilte, sækkepiber og antikviteter. Her findes også Royal Mile Whiskies, en forretning som sælger mere end 100 slags single malt-whiskyer, og som har et meget vidende personale.Men glem ikke de små gader, de såkaldte “closes”, som ikke bare gemmer på hyggelige baggårde, men også ostebutikker, juvelerer og kiltdesignere. Når du er blevet træt af alt shopperiet, kan du få nye kræfter af en pose shortbread, de typiske skotske kiks, som sælges overalt.På Princes Street i New Town ligger de spændende boutiquer og varehuset Jenners, som har været skotternes favorit lige siden det åbnede i 1838. Ved Andrew’s Square ligger det skønne Harvey Nichols, hvor man, i fire etager, kan svælge i designertøj fra Chloé, Donna Karan, Prada, Dolce&Gabbana og Christian Dior med flere.Louis Vuitton ligger på Multrees Walk, meget tæt på. Også George Street er værd at besøge, med sine specialbutikker og hyggelige caféer bliver gaden mere og mere populær.
Drevet af:
Lufthavn

Edinburgh Airport ligger kun 11 kilometer vest for byen, men det tager alligevel næsten 25-30 minutter at komme ind til bymidten, uanset om man vælger bus, taxa eller lejebil. Ekspresbus nummer 100 koster £3 for en enkeltbillet og £5 for en returbillet. Bussen afgår hvert 30. minut aften og nat, men i myldretiden hvert 10. minut. Taxapriserne varierer, mange af bilerne er handikaptilpassede. Biler kan lejes døgnet rundt, og kan også bestilles i forvejen via:

Websted: www.edinburghairport.com

Flybilletter til andre populære destinationer

Når du benytter dette websted, indvilger du i vores brug af cookier i overensstemmelse med vores Politik om cookier
Der gik noget galt
Opdater siden, eller forsøg igen senere