Bestil flybilletter til Kraków, og giv dig selv en byferie, som vil overraske dig på den bedst mulige måde. Kraków er en vidunderlig, charmerende by med masser af ting at se og gøre for turister, fra det imponerende hovedtorv Rynek Główny og Wawel-borgen til den fascinerende gamle jødiske bydel Kazimierz og sågar de uforglemmeligt smukke underjordiske saltminer lige uden for byen. Et væld af fantastiske steder og seværdigheder at besøge kombineret med et førsteklasses restaurationsmiljø og livligt natteliv gør Kraków til den perfekte destination for en byferie. Bestil flybilletter til Kraków, så vil du finde en by, som er fyldt med historier, der bare venter på at blive opdaget.
Befolkning
800.000 i det centrale Krakow 1,5 millioner i hele byområdet
Valuta
1 Zloty (PLN) – 100 grosz
Vejrudsigt
+12 ... 24°C
St Adalbert’s Kirke

En af byens ældste kirker, som dateres tilbage til det 10. århundrede.

Adresse: ul. Sw. Wojciecha 11
Rådhustårnet

Den eneste del af det oprindelige rådhus fra det 14. århundrede, som har overlevet. Det er ved et tilfælde blevet byens eget “skæve tårn”, fordi det hælder ca. 55 cm i forhold til grundplanet, tilsyneladende forårsaget af blæst.

Adresse: Rynek Glowny
Den Gamle Synagoge

Denne gamle synagoge fra det 15. århundrede huser en permanent udstilling, der er helliget de polske jøders tradition og kultur. Området rundt om synagogen er blevet brugt i Steven Spielbergs film Schindlers liste.

Adresse: Ulica Szeroka 24Telefon: +48 12 422 0962
Czartoryski Museum

En stor samling af gamle kunstgenstande fra Grækenland og Egypten, hvor de to vigtigste arbejder absolut er Leonardo da Vincis ”Lady with an Ermine” og Rembrandts “Landscape with the Good Samaritan”.

Adresse: Ulica sw Jana 19Telefon: +48 12 422 5566
Florianporten

Dette er en af de få bevarede dele af det gamle forsvarssystem, som engang omgav den gamle by.

Kazmierz

Dette er det gamle jødiske kvarter, hvor byen jødiske befolkning har boet i mere end 500 år. Det er det helt rigtige sted til at opleve noget af Krakows jødiske kultur og historie. Et stort udvalg af caféer og restauranter, samt mange muséer, synagoger og kirkegårde.

Det polske køkken byder på et stort udvalg af forskellige smagsoplevelser. Krakow er i sig selv nok Polens gastronomiske hovedstad, som tilbyder mange typer international mad, men som samtidig holder fast ved sine kulinariske rødder. Mælkebarer, eller bar mleczny, byder på polske retter til rimelige priser. Vær på udkig efter tykke supper, som f.eks. zurek (suppe med pølser og kartofler) eller barszcz (rødbeder og melboller). Bigos, eller jægergryde, er også værd at prøve.
Wierzynek Restaurant

Ligger ideelt på hjørnet af markedspladsen og Grodzka-gaden, og er kendt som en af de bedste og højst profilerede polske restauranter.

Adresse: Rynek Glowny 15, KrakowWebsted: www.wierzynek.com.pl
Grunzinskie Chaczapuri

Her serveres et udvalg af georgiske retter. Nogle af specialiteterne omfatter georgisk ostetærte og Lavash, som er en tynd rulle, der er fyldt med krydret kylling og salat.

Websted: www.chaczapuri.com.pl
Jama Michalika

Denne café er absolut et besøg værd! Siden sin start i 1895 er den blevet besøgt af mange berømtheder fra Polens omtumlede fortid. Kunstnere, skuespillere og skribenter samledes her for at nyde deres kaffe eller et inspirerende glas absint i begyndelsen af 1900’tallet.

Adresse: Ul. Florianska 45Websted: www.jamamichalika.pl
Restauracja Sasiedzi

En af de mange billige, men gode, restauranter, der er kendt som jadlodajinias, hvor der bydes på mættende, nærende polske måltider. De typiske retter omfatter oksegryde, kartoffelpandekager, brødbagte kyllingefileter og okseshaslik.

Adresse: ul Szpitalna 40Websted: www.sasiedzi.krakow.pl
Cyrano de Bergerac

Cyrano de Bergerac er givetvis en af de bedste franske restauranter i byen. Den polske ejer har skabt en kælderrestaurant med en dejlig atmosfære og en menu, der afspejler hendes fortid i Frankrig og sine egne polske rødder.

Adresse: ul. Slawkowska 26Websted: www.cyranodebergerac.pl
Corleone

Et gammelt spisestedi I Krakow, som er opkaldt efter den sicilianske by fra Godfather-trilogien. Tilbyder italiensk køkken af høj standard, samt en have hvor man kan nyde maden, når solen skinner.

Adresse: ul. Poselska 19Websted: www.corleone.krakow.pl
U Ziyada

Tilbyder den mest overvældende udsigt over Vistula-floden under spisningen, som foregår på slottet U Ziyada. På en klar dag kan man i det fjerne se tinderne af Tatra-bjergene.

Adresse: ul. Jodlowa13Websted: www.uziyada.krakow.pl
Szeroka 1

Denne restaurant og café ligger i de smalle stræder i det jødiske kvarter, Kazmierz. Den har en enestående atmosfære, fuld af udsøgte detaljer og en unik udsmykning.

Adresse: ul. Szeroka 1
Chimera

Ideel for vegetarer. Mere end 40 slags salater, mindst 50 vegetarretter og hjemmebagte kager. Det er også værd at prøve restaurantens specialitet, Pietuszkowski nektaren, som er en drink, der er sammensat af mint, nælder og citronblade.

Adresse: ul.Sw. Anny 3, KrakowWebsted: www.chimera.com.pl
Art Club Cieplarnia

Denne café ligger lidt væk fra den slagne turistrute, og findes i en gammel hytte dybt inde i haven. Caféen er vært for en række levende jazz-koncerter og oplæsninger af digtere.

Adresse: Bracka 15Websted: www.cieparnia.pl
Szafe Café

I dagtimerne tilbyder denne café hjemmelavede kager sammen med god, stærk kaffe eller varm chokolade. Om aftenen/natten kan man vende tilbage for at få en ”sjus”.

Adresse: Felicjanek 10, Krakow
Café Sukiennice

Denne café og restaurant ligger i hjertet af den gamle rådhusplads. Der foregår jævnligt karaoke og modeopvisninger som underholdning.

Adresse: Rynek Glowny, 31-042Websted: www.cafe-sukiennice.krakow.pl
Coffee Heaven

God, hvis du har lyst til en hurtig kop kaffe i en af denne kædes caféer, tag en latte eller en mokka.

Adresse: M1 Shopping Centre, Al Pokoju 67 eller Galleria Kazimierz: ul. Podgorska 34Websted: www.coffeeheaven.eu.com/home.html
Loch Camelot

En café, der ligger i et omdannet, skrøbeligt, gammelt kunstgalleri. Der opføres kabaret’er hver fredag aften som underholdning

Adresse: W. Tomasza 17
Manggha Café

Egentlig ikke en traditionel kaffebar, fordi der i stedet for de stærke espresso’er, som Krakows indbyggere elsker, tilbydes kopper med grøn te og sushi.

Adresse: ul. Starowilna 10Websted: www.manggha.krakow.pl
Det kan være svært at skelne mellem barer, caféer, natklubber og restauranter, hvor mange i Krakow opfylder alle fire definitioner. De fleste barer ligger under jorden, i middelalderlige kældre og lange gotiske tunneler.Lige som for de fleste barer og caféer foregår dansen og "tørstslukningen” efter fyraften mest under jorden i Krakows mange middelalderlige kældre. Der findes masser af dansesteder, og levende musik udgør en stor del af befolkningens sociale liv i Krakow, hvor de fleste barer afholder regelmæssige jazz-aftener eller her-og-nu jam sessions.
Lokator

Ikke kun en bar, men også en café og et galleri. Stedet har litterære vibrationer med hyppige reklamer for bøger og oplæsninger af forfattere.

Adresse: Krakowska 10 (indgang via Meiselsa-pladsen)Websted: www.lokator.pointblue.com.pl
Swieta Krowa

Et luksuriøst sted til afslapning med en alkoholisk “tredobbelt”, eller til en genoplivende urteforfriskning. Især anbefales deres vinterspecialiteter, som omfatter en varm, frisk ingefærdrink, som kaldes Krupnik.

Adresse: Florianska 16
Aloha Café

Denne hawaiiske bar fortjener mindst ét besøg, ikke mindst på grund af de enestående fotomuligheder den byder på! Eller hvad med at ringe til den, som du har set på hele aftenen? Hvert bord har en telefon!

Adresse: Ul. Miodowa 28a
C.k. Browar

I denne kælder kan man bruge hele aftenen/natten på at spise og danse under buede hvælvinger.

Adresse: Ulica Podwale 6-7Websted: www.ckbrowar.krakow.pl
Club Fusion

Et stort dansested, der er fordelt på flere lokaler. Musikken er meget varieret, lige fra hip hop til salsa søndag aften.

Adresse: Florianska 15Websted: www.clubfusion.pl
Harris Piano Jazz Bar

Moden, afslappet og stilfuld atmosfære med koncerter i weekenderne. Lokale jazz-musikere mødes her for at være med i en evt. jam session.

Adresse: Rynek Gowny 28Websted: www.harris.krakow.pl
Goraczka

En klub med 5 lokaler, hvor der spilles alt fra hip hop, R&B, Latino, house og reggae.

Adresse: 7 SzewskaWebsted: www.goraczka.com.pl
Budda Bar

Her, hvor målgruppen er trendsættende, tilbagelænede selskabstyper, er lokalet overfyldt med gyldne budda’er og flere interessante kunstværker, som viser et udvalg af Karma Sutras beskrivelser.

Adresse: 6 Rynek Glowny
Amadeus

Et mere raffineret drikkested, som står i skarp kontrast til de røgfyldte kælderbarer, som er udbredte over hele byen. Et populært sted før man går i teatret eller til en aperitif før middag.

Adresse: ul. Mikolajska 20Websted: www.hotel-amadeus.pl
Udgangspunktet for enhver indkøbstur i Krakow vil normalt altid være det samme som den ivrige turists’ første mål. Tøjhallen (Sukiennice) ligger lige i midten af markedspladsen og blev oprindeligt bygget i det 14. århundrede og efterfølgende restaureret efter en brand i det 16. århundrede. Nu forhandles en varieret blanding af typiske polske varer, smykker, kunsthåndværk og andre souvenirting.Krakow er et godt sted til at finde antikviteter, kunstværker og smykker. Især ravsmykker er særligt udbredte på byens markeder og i forretningerne. Ravbutikken Mikolajczyki på ul. Florianska 16, er et særligt populært sted til at finde unikke smykker.Det jødiske kvarter, Kazmierz, tiltrækker stadigt flere og flere kunstforretninger og unikke smykkebutikker.Et af hovedstrøgene for indkøb af tøj er Florianska-gaden, hvor mange store shoppingcentre med internationale mærkevarer, som f.eks. Zara og Bricomarche, holder til. Krakow Plaza on al. Pokoju 44 har også biografer og et bowlingcenter.
Lufthavn

John Paul II International airport (Jana Pawla II Kraków-Balice) er hovedlufthavnen, som betjener Krakow. Den ligger ca. 15 km fra byens centrum. Flere lavprisselskaber har ruter hertil. Vinterrejsende skal være opmærksomme på, at der ofte er forsinkelser på grund af tåge og is. Når man er ankommet, kan man tage gratis bus uden for lufthavnsindgangen for at komme til tågene (Balice Express, linie 142) som tar deg til bymidten. Turen tager ca. 15 minutter og koster 3.80 PLN. Man kan også tage en taxa.

Adresse: ul. Kpt. M. Medweckiego 1, 32-083 BaliceTelefon: +4812 6393000Websted: www.lotnisko-balice.plFlere oplysninger:

Flybilletter til andre populære destinationer

Når du benytter dette websted, indvilger du i vores brug af cookier i overensstemmelse med vores Politik om cookier
Der gik noget galt
Opdater siden, eller forsøg igen senere