Bestil billige flybilletter til Madrid for at opdage Spaniens "mest spanske" by. Madrid er det bankende hjerte midt i det smukke Spanien og et sted, som opsummerer essensen af Spanien – og som gør det bedre end noget andet sted. Der er en vending om Madrid, som lyder "Hvis du er i Madrid, så er du fra Madrid", og det kunne ikke være mere passende – her vil du føle dig hjemme inden for få timer efter din ankomst. Prøv tapasene, smag sangriaen, se tyrefægtningen, føl Spaniens ånd… Eller bland dig blot med byens Madrileños, når du bestiller billige flybilletter til Madrid med Ryanair!
Befolkning
Indbyggere: 3.3 millioner i den indre by (Madrids kommune har 6 millioner)
Valuta
Euro, €1 = 100 cents
Vejrudsigt
+11 ... 26°C
De Tre Store Museér

Madrids tre store kunstmuseér ligger inden for kort gåafstand fra hinanden og udgør en fantastisk udstilling af den vesterlandske kunsthistorie. Faktum er, at hvert af dem er så stort, at den tredobbelte billet, Paseo del Arte, kan forekomme som en udmattende udfordring – men når man har besøgt et af de tre, har man resten af året til at klare de andre to.

Prado

Prado er det mest kendte. I løbet af de sidste to hundrede år siden museéts åbning er samlingerne vokset, men de mest kendte værker i denne overflod af mesterværker, indgik også i den oprindelige samling: Goya og Velázquez, Tizian, Rubens og ikke mindst Bosch.

Adresse: Paseo del Prado s/nWebsted: www.museoprado.es
Thyssen-bornemisza

Thyssen-Bornemisza kompletterer Thyssen Prado (og Reina Sofia) med f.eks. hollandske malerier fra 1600-tallet, impressionisme, russisk konstruktivisme og popkunst.

Adresse: Palacio de Villahermosa, Paseo del Prado 8
Reina Sofia

Reina Sofia ligger i en enorm hospitalsbygning fra midten af 1700-tallet, som er blevet udstyret med iøjnefaldende udvendige elevatorskakter i glas og stål. Samlingen består for største delens vedkommende af spansk 1900-talskunst – det mest berømte værk er uden tvivl Picassos Guernica.

Websted: www.museoreinasofia.es
Palacio Real

Madrids kongelige slot er en pompøs bygning fra 1764, bygget som erstatning for Alcázarslottet, der nedbrændte tredive år tidligere. Besøgende har adgang til næsten hele slottet med tilhørende kamre og apotek.

Adresse: Plaza de OrienteTelefon: +34 914 548 800Metro: Ópera
El Escorial

Omkring seks mil nord for Madrid finder vi det kongelige palads, som bl.a. rummer det mausoleum, hvor alle Spaniens regenter ligger begravet.

Hele den iberiske halvøs madlavning er smeltet sammen i Madrid, i en sådan grad at eksperter diskuterer, om Madrid egentlig har sit eget køkken eller ikke. Madkulturen i Spaniens hovedstad er blevet beriget af immigranter fra Andalucien, Galicien, Asturien og flere andre regioner.
Santceloni

Dyrt men delikat hos Oscar Velasco, lærling af en af det katalanske køkkens store navne, Santi Santamaria. Hans indflydelse mærkes i retter som rejeravioli fyldt med karljohansvampe. Én stjerne i Guide Rouge.

Adresse: Paseo de la Castellana 57Telefon: +34 912 108 841
La Terraza Del Casino

Kokken Pedro Roncero har gået sammen med Ferrán Adrià, den legendariske skaber af Kataloniens nueva cocina, for at lære Madrids indbyggere at spise skum, slikpinde af parmesan og flydende tortilla.

Adresse: C/Alcalá 15Telefon: +34 915 321 275
El Sobrino De Botín

En restaurant som faktisk lever op til betegnelsen “klassiker”. Med snart 300 år på bagen skal dette beviseligt være verdens ældste restaurant. Maden er også klassisk: f.eks. spanske stege af lam og pattegris.

Adresse: C/Cuchilleros 17Telefon: +34 913 664 217
Maldeamores

Moderne indretning i en tre hundrede år gammel hvælving med en ualmindelig, asiatisk inspireret menu. Lækkert, intimt, afslappet.

Adresse: C/Don Pedro 6Telefon: +34 913 665 500
Café Del Círculo De Bellas Artes

Elegant café med den rigtige taghøjde og en tidløs atmosfære mellem søjlerne, placeret i kulturcentret Bellas Artes.

Adresse: C/Alcalá 42
Delic

Behagelig udeservering i hjertet af Madrid, med et stort udvalg af velsmagende bagværk og interessante tapas. Også populær i cocktail-timen.

Adresse: Costanilla de San Andrés 14
Mendocino Café

Afslappet sted med laid-back musik, gode madklemmer og salater til kaffen, og lange åbningstider. Brunch om søndagen.

Adresse: C/Limón 11
Da de kloge spaniere synes, at man bør spise når man drikker, serverer de fleste barer også mad – i almindelighed tapas. Og trods myndighedernes indgreb foregår Madrids natteliv stadigvæk senere end i de fleste andre byer.
La Taberna De Antonio Sánchez

Klassisk tapasbar med den rigtige zinkdisk og den rigtige kobling til tyrefægtning. Det som adskiller den fra mange lignende steder er, at man laver rigtig gode tapas. Desuden bydes på en god salat til drinken (førhen var alle tapas gratis tilbehør).

Adresse: C/Mesón de Paredes 13
Casa Matute

Joaquín Campos laver enormt gode og lidt anderledes tapas på denne, tilsyneladende ganske traditionelle, bar og restaurant. Prøv andelever i sherry eller friteret gedeost med honning. Der kan vælges mellem omkring 80 spanske vine.

Adresse: Paza de Matute 5
Juana La Loca

Et mere hipt sted med meget fine, traditionelle og nye opfindsomme tapas – f.eks. struds med blommer og sprødstegt bacon.

Adresse: Plaza Puerta de Moros 4
Nature

Skøn klub med et – for Madrid – varieret musikudbud og godt danseshow på scenen. Torsdage fra midnat.

Adresse: C/Covarrubias 42 (hjørnet C/Luchana)Websted: www.naturemadrid.com
Kort sagt, så findes der tre shoppingområder i Madrid. Centrum, mellem Puerta del Sol og Gran Vía. Chueca, umiddelbart nord og øst for centrum. Og Salamanca, yderligere en smule østpå.De repræsenterer tre forskellige shoppingtyper, især med hensyn til udbudet af tøj; middle-of-the-road i centrum, hipt i Chueca og dyre designere i Salamanca.I centrum finder du f.eks. El Corte Inglés, Spaniens største varehuskæde, der er lige så elsket som hadet, men alligevel bruges af alle.Gå videre mod nordøst til bydelen Chueca og gaden Fuencarral – den ”hotteste” i området. Her kan du besøge El Mercado de Fuencarral, et helt galleri med tøj og skønt tilbehør, samt alle former for mærkevaretøj.I nærheden finder du også The Deli Room med et udvalg af hippe spanske designere, der præsenteres i en delikatesseforretning.I Salamanca, længere østpå, har kvalitetsbutikkerne samlet sig; Camper med hele deres herre- og damekollektion fra Spaniens fodrette skosucces, Mercado de La Paz, der er Madrids mest fristende ferskvaremarked og Lavinia – der efter eget udsagn er Europas største vinforretning.Er du stadig ikke helt tilfreds?Så afslut shoppingturen på ABC Serrano i Salamanca, en otteetagers forretning med fire mode-etager. Hotte designere som Amaya Arzuaga er blandet med den mere hverdagsagtige Zara. Der findes også caféer, restauranter og motion.
Drevet af:
Lufthavn

Madrids lufthavn Barajas ligger omkring ti kilometer nordøst for byen. Den billigste måde at komme til Madrid er med metro’en: linje 8 går til Nuevos Ministerios. Rejsetiden er 30 minutter. Med taxa koster det ca. €20 (mere om natten og på søndage) og turen tager 30-60 minutter.

Websted: www.aena.es (klik på Madrid-Barajas)

Flybilletter til andre populære destinationer

Når du benytter dette websted, indvilger du i vores brug af cookier i overensstemmelse med vores Politik om cookier
Der gik noget galt
Opdater siden, eller forsøg igen senere