Grækerne og romerne gjorde det. Det samme gjorde rige herremænd, filmstjerner, kunstnere og tusindvis af turister. De var bare på gennemrejse, men i stedet slog de sig ned i Nice og langs Rivieraen. Nogle blev der et par uger, andre blev der i måneder og år – fascineret af lyset, fortryllet af duftene og henrykt over smagen af oliven, vin og saftige grøntsager. Alt dette og en mulighed til at dyppe fødderne i et turkisblåt hav! Derudover har et Nice Nouveau udviklet sig – en moderne middelhavs metropolis med et pulserende natteliv, nye avantgarde hoteller og dristige kunstgallerier. Den mest fashionable gade, Promenade des Anglais, er Rivieraens svar på Champs-Elysées. Har du allerede købt en returbillet?
Befolkning
Nice: 350.000 Cannes: 68.000 Saint-Tropez: 5500
Valuta
Euro, €1 = 100cents
Vejrudsigt
+6 ...16°C

Flybilletter til Nice fra Europa

Flybilletter fra Nice

Le Parc Floral de la ville de Nice

Verdens største drivhus. Syv forskellige tropiske klimaer (fugtigt med andre ord) dækker syv hektar, der er spækket med 2500 forskellige planter. Du kan gå i skyggen af et (næsten) ukendt palmetræ, kigge på en hajunge, dufte til tusinder af blomster og lytte til fuglesang ... over højtaleren.

Adresse: 405, Promenade des AnglaisTelefon: +33 (0)49-2297700
Musée National Marc-Chagall

Marc Chagall er en af Rivieraens mange adopterede børn. Museet blev i samråd med det kunstneriske geni selv bygget over temaet Bibelsk kunst, og museet har regelmæssige udstillinger af jødisk kunst.

Adresse: avenue du Dr MenardTelefon: +33 (0)49-3538720Websted: http://www.musee-chagall.fr
Musée d’art Moderne et d’art Contemporain

Musée National Message Biblique Marc-Chagall´contemporain (MAMC) - Museum for moderne og nutidig kunst. Nice ønsker at skabe et navn som centrum for Pop Art. Lokale kunstnere som Ben og Niki de Sainte Phalle kan beundres i denne imponerende bygning. Sidstnævnte har doneret 170 af hendes værker. Men der er også Andy Warhol, Picasso etc.

Adresse: Promenade des ArtsTelefon: +33 (0)49-3626162Websted: http://www.mamac-nice.org
Musée Matisse

Lad os bare indrømme det: du finder ikke nogen af Matisses største værker her. De er allesammen i USA. På den anden side får man alligevel et klart billede af kunstnerens udvikling – lige fra hans sygeleje som en ung mand til hans grav bag museet. Efter besøget kan du gå en tur i malerens fodspor og sammenligne lyset i hvert maleri. Og villaen i rød okker er bare smuk i sig selv.

Adresse: 164 avenue des ArènesTelefon: +33 (0)49-3810808
Russian Orthodox Cathedral

En af de mest storslåede russiske kirker vest for det tidligere jerntæppe. I tsarernes dage manglede de mennesker, der spenderede de sene lørdagsnattetimer i Rivieraens kasinoer, ikke ligefrem penge. De gik i kirke her om søndagen. Efter kommunismens fald i Østeuropa, er tingene stort set som i de gode, gamle dage – men nu er det bundter af dollars, der regner ned over Rivieraen – og over den smukt restaurerede katedral. Streng dress code.

Adresse: Avenue Nicolas II
Villa Arson

Center for moderne kunst i Nice – man kunne også sige tidstro kunst. Dette er både en kunstskole og et udstillingscenter, der ofte viser værker af tidligere elever. Har også performancekunst.

Adresse: 20 avenue Stephen LiegardTelefon: +33 (0)49-2077373Websted: http://www.villa-arson.org
Cathedral

Denne katedral er et mesterværk inden for barokarkitektur. Man kan beundre de smukke ornamenter og friserne i den forfriskende, kølige katedral. Udenfor er kuplens flimrende farver blevet et Nices vartegn.

Adresse: 3, place Rossetti
Nices køkken afspejler byens 300 solskinsdage på et år: olivenolie, hvidløg og citron. Men også en meget stor blanding af alle former for grøntsager: auberginer, tomater, squash og mange flere. Hvis du putter alt dette i en gryde med olivenolie, så har du ratatouille. Put det i ovnen, så har du tian (au gratin). Byens egen traditionelle take-away er la socca – en slags pandekage lavet af kikærter. Nogle siger, at det har en salt, forfriskende smag. Andre siger, at det smager af sure sokker. Men det holder ikke en ny generation af veloplagte kokke tilbage, som er begyndt at forberede det provençalske cuisine nouveau. Bon appétit!
Le Grand Café de Turin

Et ægte 1900-tals brasserie med alt hvad en skaldyrsentusiast kan drømme om – især masser af østers. Lynhurtige tjenere – som forventet på et sted som dette.

Adresse: 5, place Garibaldi, i den nordlige del af den gamle by.Telefon: +33(0)493622952
Chantecler-La Rotonde

Chantecler er flagskibet for Nices kulinariske og kulturelle arv på strandpromenaden. Restauranten er som hotellet: overdrevent og ekstravagant på grænsen til kitsch. Den har også en billigere udløber, “La Rotonde”, med markedsindretning, hvor du kan spise frokost for bare €30.

Adresse: Hôtel Negresco, 37 promenade des Anglais, 06000 NiceTelefon: +33 (0)493166400Websted: http://www.hotel-negresco-nice.com
Sapore

Vælg og vrag fra mange små, lækre tapas-agtige retter. Indretning i stilfuld metal og lyst træ. Kokken er blevet uddannet på nogle af Rivieraens mest anerkendte køkkener.

Adresse: 19, Rue BonaparteTelefon: +33(0)492042209
Cours Saleya

Byens største plads og det historiske centrum. Perfekt på alle tider af dagen til en kop kaffe eller en frokost nedenunder, det der engang var Matisses balkon.

Cafékulturen hører Rivieraen til. Enhver terrasse eller bardisk har sin egen specielle dagsrytme. Her er nogle få eksempler. Der er 236 andre.
Rivieraens nætter afspejler indflydelse fra orienten, Paris og Barcelona. Hele året rundt. Og grundlaget for en god nat i byen er de små barer og caféer, hvor aftenen kan starte stille og roligt og eskalere til en kæmpe fest inden natten er omme.Berømte partysteder som Saint Tropez er hotte - men kun en del af året. Nice, på den anden side, er Europas sande hot spot med fester året rundt. Følg pulsen og rytmerne. De fleste af Nices natklubber ligger omkring cours Saleya, rue Droite og place Masséna.
Happ’Hi Bar

Nices mest omhyggeligt designede boutique hotel tilbyder selvfølgelig også lounge atmosfære af samme kvalitet som resten af indretningen. Drik champagne direkte fra små flasker og øl i metal “glas”... kan du se pointen?

Adresse: 3 Avenue des Fleurs
Le Staccato

Tilrøget jazzklub med kælderhvælving sender mindelser til latinerkvarteret i Paris. Pop og rock om lørdagen.

Adresse: 4, rue du Port Vieux
Le Relais Negresco

Polsteret indretning for dem, der ønsker at tilføre aftenen lidt luksus og blær. Pianobar med store cigarer og dyre regninger.

Adresse: 37, Promenade des Anglais
Le Grand Escurial

Et af Nices største diskoteker (1500 m2), som også huser to barer og en restaurant. Huset serverer gratis, fransk morgenmad klokken fire, hvilket giver alle en chance for at få lidt og spise og blive ædru inden de skal møde verden uden for …

Adresse: 29, rue Alphonse Karr
Mode, mad og drikke er ikke bare tidsfordriv i Frankrig – det er grundlaget for livet. Udvalget af varer i butikkerne afspejler også fransk elegance og dømmekraft. Indflydelsen fra det nærliggende Italien er mærkbar, når man ser de smart påklædte mennesker. En weekend i Nice er hutigt overstået, og shopping kan nemt skubbes til side. Så hvis man har travlt, anbefales det at holde sig til nogle få gader.
FNAC

Et stigende antal turister har opdaget FNAC – Frankrigs svar på Virgin Megastore. Det perfekte sted til at fylde kufferten med franske film og musik. Ekspedienterne elsker at svare på spørgsmål som: vil du lave en samling af de fem bedst sælgende franske hip-hop/jazz-groove cd’er i øjeblikket … Derudover er der en lille Fnac-Eveil-jeux butik ved siden af. Den har alt det lærerige legetøj, du kan ønske dig til de små derhjemme.

Adresse: centre Nice-Etoile 44, ave Jean MédecinWebsted: http://www.fnac.com
Notre-Dame-Jean-Médecin-rue de Paradis

Gå først en tur langs avenue de Notre Dame. Du kan finde mærkevarer for børn på udsalg i butikker som Bisque-Bisque Rage! Gå mod syd ved kirken langs avenue Jean-Médecin. Denne vej kan (og skal) man ikke gå glip af. Det er her, du finder flere af de store mærker som Zara, Spaniens svar på H&M, Monoprix, Quick Silver og Virgin Megastore. Derudover er der flere brasserier, hvor du kan holde en pause. Drej ind på rue de la Liberté og tag turen ned ad den. Det er her, at modetermometeret for alvor stiger. Dette kunne kaldes Nirvana. Det er hottere end hot – og du skulle gerne kunne finde alt, hvad der gør fransk mode til, hvad den er – Kenszo, Chanel, Mont Blanc … Slut af med at gå tilbage til place Magenta, drej til venstre ind på designergaden rue Buffa og besøg f.eks. Halogène i nummer 21.

Rue St-François de Paule-Préfecturerue - rue Droite

På rue St-François de Paule kan du virkelig svælge i at smage Alziaris verdensberømte olivenolie (nr. 14). Eller hvorfor ikke nyde duften af Bruno, trøffelkongens sorte svamp (nr. 11)? For ikke at nævne slikket i Maison Aures (nr. 7)! Tag et kig på Nices pulserende hjerte, det provençalsk-duftende blomstermarked (marché aux Fleurs), og drej så mod øst langs rue de la Préfecture. Gå heller ikke glip af Antic Boutik eller en af de andre stilfulde modeforretninger (Asso, Habit Magique…). Hvis cours Saleya er Nices hjerte, er hovedåren rue Droite. Tag en tur der. Kig ind i nogle af de mange kunstgallerier og souvenirshops, eller stop og slap af i en café.

Mamac- Gioffredo-Gubernatis - Masséna

Efter et besøg på Mamac og dets souvenirbutik kan man gå langs rue Défly til rue Gieffredo. Denne tur byder på en spændende blanding af alt fra møbler (Du Côté de Chez Soi, nummer 39) til en hattemager (nr. 56). Tag et kig på rue Gubernatis – om ikke for andet end at fylde op med vin hos nr. 16 og 17. Hvis du stadig ikke har fundet noget, du vil have, så prøv Galeries Lafayette stormagasin.

Monoprix

I de seneste år har Monoprix med sine mad- og tøjafdelinger, opnået en voksende kultstatus. Her kan du finde en virkelig interessant samling af varer til billige penge. Hold især øje med deres eget varemærke på delikatessehylderne.

Adresse: 42 av Jean Médecin
Drevet af:
Lufthavn

Aéroport Nice-Côte d´Azur, Tlf. 0836695555, http://www.nice.aeroport.fr ligger 7 km uden for Nice. Lufthavnsbusserne kører hvert 20. minut mellem 06.05 og 23.40. En billet til €4 giver dig ubegrænset rejse resten af dagen i Nice. Taxipriserne varierer, men der er en opdateret liste på lufthavnens hjemmeside.

Når du benytter dette websted, indvilger du i vores brug af cookier i overensstemmelse med vores Politik om cookier
Der gik noget galt
Opdater siden, eller forsøg igen senere