Bestil flybilletter til Prag med Ryanair, og gå på opdagelse i den tjekkisk hovedstad. Det er et sted, som både tiltrækker rejsende, der fejrer polterabend, og kulturinteresserede – og af gode grunde. Det er en fortryllende blanding af kosmopolitisk raffinement og bohemeagtig charme, men med interessante levn fra kommunisttiden, som man virkelig mærker… Prag er en smuk by, som både rummer tegn på fremtiden og fortiden. Byen er så bemærkelsesværdig smuk, som en by kan være, og som om det ikke var nok, har den også noget af det bedste øl i verden! Bestil dine flybilletter til Prag i dag.
Befolkning
1.2 millioner
Valuta
1 koruna česká (Kč - CZK) = 100 haliřu
Vejrudsigt
+8 ... 16°C
Staroměstské náměsti

Torvet i den gamle by er, med sine pastelfarvede barokhus og katedraler, ét af Europas smukkeste steder. I midten står en stor statue af den religiøse leder fra det 15. århundrede, Jan Hus.

Adresse: Staroměstské náměstí 1, Praha 1
Obecní dům

Dette jugendpalads blev opført efter den borgerlige revolution, der under den anden halvdel af det 19. århundrede forvandlede Prag til en moderne, kapitalistisk by. Før indvielsen i 1911, hjalp hele den daværende tjekkiske kunstnerelite med til at udforme det, der i dag er ét af Europas smukkeste jugendmonumenter. Huset blev renoveret i 1994-97, og indeholder et galleri, ølkælder og bar.

Adresse: namesti Republiky 5, Praha 1
Staronová Synagoge (Gamle Nye Synagoge)

En af de ældste synagoge i Europa. Her prædikede Rabbi Löw, skaberen af lerfiguren Golem, der skulle beskytte den jødiske befolkning i Prag fra forfølgelse.

Adresse: Červená, Praha 1Telefon: +420 224 800 812-813Websted: www.kehila.czMetro: Staroměstské náměsti
Prag Borgen Og Chrám Svatého Víta

Hele Prag borgen, det område der ligger på en høj ovenover byen, er et sted der anbefales for besøgeren. Borgens historie går tilbage til det 11. århundrede, og det siges at den i dag er Europas største slot. Den gotiske Vituskatedral, der tog over 600 år at bygge, er den vigtigste.

Adresse: Pražský hrad, Praha 1Websted: www.hrad.cz
Veletržní palác

Nationalgalleriets samlinger af moderne international og tjekkisk kunst huseres i denne flotte funkisbygning fra 1920’erne.

Adresse: Dukelských hrdinů 47, Praha 7Telefon: +420 224 301 111Websted: www.ngprague.cz
Karlův most (Karlsbroen)

Blev bygget år 1357 af Karl IV, og var indtil det 19. århundrede den eneste bro, der forbandt Prags to sider. Tag en vandretur over broen og lær navnene på de 30 helgener, der står i statueform.

Adresse: Karlův most, Praha 1
I de sidste år er mange internationale køkkener blevet introduceret, men det centraleuropæiske køkken dominerer stadigvæk. Klassisk tjekkisk husmandskost er Svíčková; oksesteg med flødesovs, og nationalretten Vepřo-knedlo-zelo; flæsk, surkål og dumplings. Disse kan fås på enhver hospoda (ølstue) som helst, sammen med en kold pilsner.
Alchymist

Luksuskroen Alchymist er en kitschet variant af Prags historie. Blodrøde gardiner, Louis XIV stole og lysestager præger indretningen. Køkkenet er originalt italiensk, og servicen er ypperlig. 500kč og opad.

Adresse: Hellichova 4, Praha 1Telefon: +420 257 312 518Websted: www.alchymist.cz
Kolkovna

Den bedste tjekkiske mad i den gamle by. Tykke supper, grillet kød og fisk (mellem 100-350kč) toppes op med den upasteuriserede pilsner Urquell.

Adresse: V kolkovně 8, Praha 1Telefon: +420 224 819 701Websted: www.kolkovna.cz
Cantina

Cantina serverer fremragende mexicansk mad til ordentlige priser (kylling fajita for 210kč), og de har et pænt udvalg af tequila. Altid fuldt, så hvis du vil have et bord om aftenen, bør du bestille i forvejen.

Adresse: Ujezd 38, Praha 1Telefon: +420 257 317 173Websted: www.restauracecantina.cz
U Básníka Pánve

Et eksempel på et køkken, der er lidt mere “nouveau czeque”. Klassikere med twist – som ekstra krydret goulash for 140kč – er billige og fantastisk lækre.

Adresse: Mánesova 62, Praha 2Telefon: +420 222 250 072Websted: www.ubasnikapanve.cz
La Lavande

En kok fra Sarah Bernardt, Hotel Paris restauranten, har åbnet sit eget sted i Vinohrady. Resultat? Måske den bedste og billigste franske mad i Prag. Hovedretter for 300-500kč.

Adresse: Záhřebská 24, Praha 2Telefon: +420 225 174 06Metro: Námesti Míru
Malý Buddha (Lille Buddha)

Bydel: Hradčany “Lille Buddha” er den prisbilligste restaurant i Prag, især med tanke på at den kun ligger ét stenkast fra Prag borgen. Kinesiske og vietnamesiske specialiteter fra 100-200kč, og et stort udbud af god te. Røgfrit.

Adresse: Úvoz 46, Praha 1Telefon: +420 205 138 94Metro: Pohorelec
Prag har altid været en god caféby. For ca. 100 år siden var caféerne beliggende i store borgerlige lokaler – der åbnede igen i 1990’erne – og efter fløjlsrevolutionen i 1989 blev der igen åbnet mange hyggelige små cafeer med bric-a-brac indretning.
Café Slavia

Slavia er den mest kendte af alle Prags traditionelle cafeer. Her sad den tjekkiske avantgarde i det tidlige 19. århundrede, dissidenterne samledes her i kommunisttiden, og det hemmelige politi sad kun et par borde væk. Udsigten over Prag borgen er fantastisk, og bliver man træt af den, kan man kigge på det flotte maleri, Absinthdrikkeren.

Adresse: Smetanovo nábřeží 2, Praha 1
Café Louvre

Dette var Franz Kafkas og Albert Einsteins favoritcafe, og også hjemsted for den første billardhal i Prag.

Adresse: Národní 20 (1. sal), Praha 1
Medúza

På den usædvanligt grønne Prag-gade kan man finde byens hyggeligste cafe – en typisk ung Pragcafe med udstoppede stole og enkelte borde og sofaer.

Adresse: Belgická 17, Praha 2
Prag har et livligt natteliv, og den der vil, kan danse på natklubber til dagens gry. De fleste indbyggere, Pražani’s, begynder aftenen på én af byens mange barer, cafeer eller hospodor – ølstuer.
Radost FX

Natklubben, restauranten og cocktailbaren Radost (“glæde”) FX flyver internationalt berømte DJs ind fra hele verdenen, vinder priser for sine drinks og natklubben blev for et par år siden udvalgt af det engelske Ministry til én af verdens bedste. Gå ikke glip af vegetarrestauranten, der er åben til sent om natten.

Adresse: Bělehradská 120, Praha 2Websted: www.radostfx.cz
Palác Akropolis

En Prag-institution i Žižkov, bydelen der kaldes for Prags Bronx. Det farveglade hus blev bygget i 1920’erne som et kulturelt mødested. Her kan man finde en restaurant på grundplanen, og en scene i kælderen. En udmærket liveklub for alternativ musik og world music.

Adresse: Kubelíková 27, Praha 3Websted: www.palacakropolis.cz
U Staré Pani (Hos Den Gamle Dame)

Prag er med rette berømt for sin jazzmusik; her findes der bands der spiller alt fra bebop til storbysjazz og udflippet avantgardemusik. Den gamle dame er den bedste klub for at begynde din jazzrejse.

Adresse: Michalská 9, Praha 1Websted: www.jazzlounge.cz
Baráčnická Rychta

En hyggelig tjekkisk ølstue med aner fra det 19. århundrede, hvor den fungerede som samlingssted for folk, der ville genopleve ældgamle tjekkiske traditioner. På en scene udenfor kroen kan man i dag se alt fra tjekkisk folkemusik til ukrainske punkbands.

Adresse: Tržiště 23Websted: www.baracnickarychta.cz
Bugsy’s Bar

Denne bar, der ligger i en klassisk elegant kælder, er udnævnt til én af verdens bedste af internationale brancheorganer. De fleste drikke koster omkring 120kč.

Adresse: Pařížská 10, Praha 1Websted: www.bugsysbar.cz
Hvis man vil købe ind i Prag, bør man opsøge de små butikker med lokale tøjdesignere, samt lede efter reproduktioner af de tjekkiske modernisters brugsdesign fra 20’erne og 30’erne. Begge sektorer er vokset kraftigt på de seneste år. En anden shopping klassiker er også bøhmisk krystal.De store indkøbsområder i Prag ligger i Den nye by: på alléen Václavské Námesti (Vaclavpladsen) og lige nedenfor, på gågaden Na Příkopech. Her ligger de store butikker og kæder, såsom H&M, Zara og Marks & Spencers, samt flere store varehuse.Der findes dog ingen udprægede shoppingområder for mindre butikker med tøjdesign, men en vis samling kan man finde på gaderne Karoliny Světlé og Bartolomějská i Den nye by. Her tilbyder butikker såsom Leeda, Toalette og Alice Abraham et godt udgangspunkt. Tag en vandretur fra torvet i Den gamle by over til gaden Michalská, så kan du finde flere antikvitetsforretninger og butikker med typisk Prag-kunst undervejs.Tjekkiet er med rette velkendt for sit krystalglas, og udbuddet er stort i butikkerne omkring Staroměstské náměsti (torvet i Den gamle by). Man kan finde ungt tjekkisk design på Qubus på Rámova 3, rundt om hjørnet fra torvet. Den der vil have modernistiske design, i form af kubisme eller funktionalisme, bør besøge butikken Kubista på Celetná 19, der også ligger et stenkast væk fra torvet i Den gamle by. Butikken Modernista, på Konviktská 5, nær Karlsbroen, er også et besøg værd – her sælges alt fra kubiske slips og askebægre til billardborde i funkisstil.
Drevet af:
Lufthavn

Lufthavnen Ruzyne ligger 20 km nordvest for Prags bycenter. Taxaerne kører med en fast pris på 650kč. Der er også minibusser man kan deles om. Disse koster ca. 120 kč, og tager dig til Metro B station, Námesti Republiky, midt i Prag. Til Metro A station, Dejvická koster det 90kč. Det er billigst at tage med bus. Bus 119 tager dig til Metro A station Dejvická. Bus 100 tager dig til Metro B station Zličín. Man kan købe en normal billet i lufthaven (koster 26kč), eller fra automaten (30kč) ved busstoppestedet. Billeterne varer i 75 minuter. Bussen afgår mellem 04-00. Airport Express, AE, tager dig fra Terminal 1 eller 2 til Nádraží Holešovice (Metro og bangård) for 45kč.

Websted: www.csl.cz/en

Flybilletter til andre populære destinationer

Når du benytter dette websted, indvilger du i vores brug af cookier i overensstemmelse med vores Politik om cookier
Der gik noget galt
Opdater siden, eller forsøg igen senere